Sæson 2018/2019

Informationer om Sports Acrobatik

Hej alle acrobater og forældre

Under denne fane vil man kunne finde alle de vigtigste informationer angående sæsonen 2018/2019

Lidt generel information om Sports Acrobatikken i Danmark. 
Sports acrobatikken i Danmark er i udvikling. Det går meget hurtigt fremad og vi bliver dygtigere og dygtigere på landsplan. Der er ca 800-900 aktive acrobater på landsplan, hvilket der bliver arbejdet meget på, at dette antal bliver større. Der er ca 17. klubber fordelt i hele Danmark. 
Vi kører med internationale regler, hvilket gør at vi kan tage til udlandet og konkurrere.

 

Acrobatikken i Danmark 2018/2019
Der blev vedtaget for 2 år siden på  et møde i Brøndby, at man som international rutine i 2018/2019 skal stille op med 2 rutiner til forårets konkurrence. Det vil sige, at alle internationale grupper/par skal stille op med 2 rutiner, en tempo-rutine og en balance-rutine. 
De nationale rutiner vil have mulighed for at stille op i DK1, som er et nationalt reglement, som er tilpasset niveauet for begyndere og letøvede. Derudover kan man stille op i DK3, som er et nationalt reglement, som næsten svarer til det i udlandet som hedder Age Group. Her laver man momenter fra det internationale reglement, men stadig laver man kun 1 rutine med kombineret balance- og tempo-momenter.

Vi glæder os rigtig meget til en ny sæson med nye udfordringer. 

Det vil være sådan, at SM og JM er åbne konkurrence, så man som jyde godt kan deltage i SM og omvendt. Man vil ikke kunne blive Sjællandsk Mester som jyde, men man vil kunne vinde SM open. SM og JM er endagskonkurrence og afholdes i samme weekend. 

Begge DM runder vil foregår over to dage. Lørdag vil man som international rutine skulle lave den ene af sine rutiner, hvorefter man skal lave den anden om søndagen. Som National rutine, vil man kun skulle på gulvet en gang enten lørdag eller søndag. Men det er vigtig at man holder hele weekenden fri og bliver og hepper på sine holdkammerater.